De fleste har efterhånden hørt udtrykket GDPR, som er den nye persondataforordning, der trådte i kraft i Danmark i maj 2018. Hensigten med den er, at personfølsomt data skal være beskyttet. Det er derfor vigtigt, at I i virksomheden tænker over, om I printer både korrekt, sikkert og nemmest.
Hvordan printer man sikkert?
Efter at GDPR blev indført, er der hos alle virksomheder inden for EU pludselig mange aspekter, der skal tages under luppen. Det er der, fordi I som virksomhed skal sikre, at reglerne for GDPR bliver overholdt i alt, hvad I foretager jer, som har med personfølsomt data at gøre. Mange virksomheder er muligvis blevet overrasket, fordi det pludselig er gået op for dem, at der er personfølsomme data involveret i meget mere, end de umiddelbart troede. Et af de aspekter, der skal kigges nøje på, er håndteringen af print, for også her det vigtigt, at sikkerheden og håndteringen af data er i højsædet.
Sikker print er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Som virksomhed er man derfor nødt til at beslutte, hvilken printløsning der er den rigtige, uden det samtidig er alt for besværligt for medarbejderne.
En løsning, der virker
En printløsning, som virker i mange virksomheder, på universiteter og på andre uddannelsesinstitutioner (ja, endda også i mange private hjem), er follow me printing. Denne printløsning er blevet populær, fordi den er nem og sikker. Det eneste, det kræver, er, at hver medarbejder, som skal kunne printe ud i virksomheden, har sin egen bruger og sit eget personlige login. Når der så er noget, der skal printes, sætter vedkommende det i kø. Dokumenterne er på den måde sat på pause, indtil vedkommende er logget på en printer, hvorefter det kan printes ud.
Follow me printing er en sikker løsning, som gør det nemmere at styre, at det kun er vedkommende, som har printet, der efterfølgende har papirerne fysisk. Udover at sikkerheden ikke et problem med dette printersystem, så vil mange virksomheder opleve, at deres papirforbrug falder drastisk. Follow me printing er altså også en god hjælp for miljøet, og det må ses som en stor fordel!
Lyder navnet bekendt?
Hvis du sidder og tænker, at du har hørt om follow me printing før, men hvor det er blevet kaldt noget andet, så har du helt ret. Follow me printing bliver også kaldt for personal printing, release printing og meget andet, men princippet er altså det samme.