Hvad sker der, når du opbevarer noget i skyen?

Vi har alle hørt begrebet i nyhederne, medierne og selv i hverdagstalen. “Jeg opbevarer mine filer i skyen,” bliver der sagt. Men hvad betyder det egentlig, at de ligger i skyen?

Skyen – hvad er det?

Dine filer ligger jo ikke rigtigt i skyen, det er selvfølgelig bare noget, man siger. Men hvor ligger de så? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Overordnet set betyder det, at dine filer opbevares ved en tredjepart, som har et system, der opbevarer dine filer for dig. Pyha, ja, lad os lige uddybe det lidt mere.

Skyen er en række servere, der kan optage kundens data i en virksomhed. Disse kaldes datacentre. Som kunde betaler du for en mængde plads, som du sender til et data center. Her organiserer og opbevarer disse virksomheder så dataene sikkert for dig. Det er altså ikke et fysisk system, men tværtimod noget, der kun kan tilgås digitalt. Cloud opbevaring er altså meget smart.

Forskellige tjenester

Der er en række forskellige virksomheder, der tilbyder denne service. Et godt eksempel er Googles “Google Drive”. Her skal du egentlig kun have en Google konto – så er du i fuld gang. Det smarte ved Google Drive er dine muligheder for at dele dokumenter med andre brugere. Det gør det til et redskab, som bruges i stor grad af virksomheder og på uddannelser i hele verden.

Et andet eksempel er Dropbox, som kan byde på 2GB, hvis du opretter en konto. Her kan du tilkøbe mere plads, hvis du har brug for det. Det smarte ved Dropbox er, at du kan downloade deres program. Når du gør det, kan du trække dine filer direkte over i Dropbox på dit skrivebord uden at skulle logge ind hver gang og uploade, som til tider kan være en længere proces.

Microsoft er selvfølgelig også med i legen. OneDrive har du nok hørt før – og med god grund. OneDrive kan, ligesom Dropbox, blive en del af din computer. Her gemmer den automatisk dine filer, når du opretter nye, og så tilhører de din Microsoft-konto. På den måde kan du også tilgå dem, hvis du logger ind online. Et andet program fra Microsoft er OneNote, som er et notetagningsprogram, der også gemmer dine filer online. Dette er optimalt til de studerende.

Nu har du læst lidt om de forskellige tjenester, og det har forhåbentligt gjort dig klogere på, hvad de forskellige tjenester kan, og hvad skyen faktisk er.