Kontrol og styring med HMI

I mange virksomheder foregår der en forarbejdning af et eller flere produkter, hvortil der anvendes specielle maskiner og IT-udstyr til at varetage den daglige drift lige fra kunde- og ordrestyring til administrative opgaver som salg og service.

Som systemansvarlig for IT- og maskinsikkerhed bør man derfor investere i gode og effektive styringssystemer, der tilsammen kan overvåge og klare processerne på en sikker og kompetent måde. Der er altid brug for en person, der skal programmere og overvåge udstyret, og hertil anvender man et interface (brugerflade), der kaldes for human-machine interfaces forkortet HMI.

I de fleste tilfælde består udstyret af en computer, der viser processen via en tilknyttet skærm, men der findes også andre metoder til at styre processen i virksomheden man–machine interface (MMI) samt human–computer interface.

Overvejelser om HMI

Før en investering i IT-systemer og maskiner bør man derfor indhente viden om mulighederne, således man kan træffe den bedst mulige beslutning, der kan anvendes i mange år fremover til virksomhedens behov. Mange gange skal flere grænseflader kunne udveksle data med hinanden, og det kan eksempelvist være:

  • EDB-operativsystemer.
  • Håndværktøjer.
  • Tunge maskiner.
  • Processtyringer.

For at alle kan betjene disse systemer på en nem og effektiv måde stilles der normalt krav om ergonomi, sikkerhed og psykologi i systemet. Samtidigt skal systemet også være nemt at anvende (selvforklarende) samt behageligt at anvende (brugervenligt).

Man opsætter derfor forskellige grænseværdier for systemet, således der kommer en alarmmelding, når grænsen er nået. I mange installationer er HMI den grafiske brugergrænseflade til operatøren, således man får indsamelt al relevant information fra eksterne enheder, opretter rapporter, udfører alarmer, sender meddelelser og andre opgaver.

Systemet betjenes af en operatør, der udsteder kommandoer ved hjælp af musepoint, tastaturer og berøringsskærme. Der kan være tale om et symbol på en pumpe, der holder operatøren opmærksom på status for om pumpen kører normalt, og så kan der vises et flowmeter symbol, der orienterer om mængden af væske, der pumpes gennem et rør. En HMI vil så altid vise strømningshastigheden af ​​væsken i røret i realtid.

SCADA-systemer

SCADA (Supervisory control and data acquisition) hedder på dansk Overvågningskontrol og dataovervågning. Der er tale om en kontrolsystemarkitektur, der bruger computere, netværksdatakommunikation og grafiske brugergrænseflader til overvågning på højt niveau af industriprocesser, hvortil der anvendes eksterne enheder som programmerbare logikcontrollere og diskrete PID-controllere.

SCADA-konceptet er et universelt middel til fjernadgang til en række lokale kontrolmoduler, som kunne være fra forskellige producenter, der giver adgang via standardautomatiseringsprotokoller. I praksis er de store SCADA-systemer udviklet sig til distribuerede kontrolsystemer.

Man bør især være varsom med sikkerheden, da denne type styringssystemer er sårbare overfor angreb som cyber terrorisme. I HMI systemer logges alle data herunder hændelser og alarmer i en database, hvorfra man kan trække data ud som tal eller som grafer.

Find flere oplysninger om HMI i Danmark samt PLC-systemer og SCADA-løsninger, og hvorledes virksomhederne kan anvende dette til IT-styring kombineret med automatiske maskiner.