Alternative firmagaver

Ved du ikke, hvilken firmagave du skal vælge til dine medarbejdere? Eller har virksomheden brug for en opdatering eller inspiration? Der er intet i vejen med den klassiske gourmet-chokolade eller en god flaske vin, men når du arbejder med tech og digitale løsninger, hvorfor så ikke også tænke det ind i dine firmagaver?

Tænk ud af boksen og overvej i stedet nogle alternative firmagaver, som med garanti vil sprede glæde på arbejdspladsen! Der findes et hav af muligheder, og alt fra gavekort til abonnementer kan købes og indløses på online-platforme. Her i artiklen har vi valgt at fokusere på streamingtjenester, som dine ansatte med garanti vil modtage med kyshånd.

Men der findes et hav af streamingtjenester. Og hvordan ved du så, hvilken du skal vælge? Vi har gjort arbejdet for dig, så du nemmere kan vælge din favorit.

Netflix

Netflix er uden tvivl de største på markedet, og det er der selvfølgelig en grund til. Mange vælger derfor Netflix, når de skal vælge deres streamingtjeneste. Netflix har faktisk eksisteret siden 1997, hvor det var en fysisk udlejning lig det gamle Blockbuster. I 2012 kom formatet til Danmark, og siden da er det gået støt op ad for giganten.

Fordele ved Netflix:

  • Stort udvalg
  • Mange egenproducerede serier
  • Meget indhold målrettet til børn
  • Understøtter både mobil, tablet, computer, Smart TV, Apple TV og Chromecast
  • Pauser du afspilning på én enhed, fortsætter du automatisk fra samme sted – også på en anden enhed
  • Gode anbefalinger, der er baseret på det, du har set
  • Mulighed for offline brug
  • Mulighed for at vælge forskellig billedkvalitet

Pris: Et standardabonnement til Netflix koster 89 kroner om måneden.

HBO Nordic

HBO har over de seneste år for alvor gjort sig bemærkede med deres serier. HBO er skaberne af ikoniske (nærmest kult) serier som Game of Thrones, The Wire, Sex and the City og Vikings, som har været mere end bare almindeligt populære. HBO er som udgangspunkt en amerikansk tv-kanal, der har produceret film og serier i mange år. HBO Nordic har eksisteret siden 2012.

Fordele ved HBO

  • Stort udvalg
  • Unikke egenproducerede serier
  • Understøtter både mobil, tablet, computer, Smart TV, Apple TV og Chromecast
  • Pauser du afspilning på én enhed, fortsætter du automatisk fra samme sted – også på en anden enhed

Ulemper ved HBO

  • Intet indhold til børn
  • Der er ikke mulighed for at vælge forskellig billedkvalitet
  • Understøtter ikke offline-brug

Pris: Et standardabonnement til HBO Nordic koster 79 kroner om måneden.

Viaplay

Viaplay er en nordisk tv-distributionskanal, hvorfor mange af deres programmer måske i højere grad imødekommer det danske publikum. I Danmark har Viasat et samarbejde med TV3-kanalerne, og derfor er programmer sendt på disse kanaler også tilgængelige på Viaplay.

Fordele ved Viaplay

  • Tv-serier, film og sport
  • Understøtter mobil, tablet, computer, Smart TV, Apple TV, Chromecast
  • Pauser du afspilning på én enhed, fortsætter du automatisk fra samme sted – også på en anden enhed
  • Indhold tilegnet børn
  • Understøtter offline brug

Ulemper ved Viaplay

  • Dyr sportspakke
  • Understøtter ikke valg af forskellige billedkvaliteter

Pris: Et standardabonnement til Viaplay koster 89 kroner om måneden, mens den store pakke, der inkluderer serier, film og sport koster 269 kroner om måneden.

Blockbuster

Blockbuster adskiller sig fra de ovenstående streamingtjenester ved, at du lejer en film ad gangen. Du betaler altså ikke et fast beløb om måneden, men derimod for de film, du lejer. Derfor kan Blockbuster også være særligt oplagt som firmagave, eftersom du selv kan bestemme et beløb, du vil give dine medarbejdere for. Blockbuster er dog ikke det oplagte sted, hvis du gerne vil se serier, da der købes ét afsnit ad gangen.

Fordele ved Blockbuster

  • Stort udvalg af film (måske det største, og de er særligt gode til altid at have de sidste nye)
  • Understøtter mobil, tablet, computer, Smart TV, Apple TV, Chromecast
  • Pauser du afspilning på én enhed, fortsætter du automatisk fra samme sted – også på en anden enhed
  • Indhold tilegnet børn
  • Understøtter offline-brug
  • Du kan vælge at købe eller leje film og tv-serier
  • Understøtter forskellig billedkvalitet

Ulemper ved Blockbuster

  • Meget lille udvalg af serier

Pris: Du kan leje film og serier fra 19 kroner og op efter.